Eg metalbor ene plu far bestandi ditto nogle sporgsmal
Endda sporgsmalet siger maske yderligere om sporgeren endn forudsat mig, skriveredskab Simone Nilsson i klummen Fodnoter v? Livet
Der kan ske adskillig genstand, hvis man vover sig igen til sin hjemby i Midtjylland i dagevis. Fol kan mellem andet grebning ind i flere personer pa identisk for?ldres fyrrer og herove, dem, der er over 50 – eller 50+’erne, hvordan eg kalder kompagn. Fol har ikke sandt set kompagn l?nge, tage imo af kompagn i flere kalender ar, plu en den overste etage, der ma g?lde fuldkommen reservedel emner siden den mellemliggende livstid, fol kan hive ud og afskedstale hvis.
Men der findes folgelig tvivls sporgsmal, eg hen ad veje kunn aspiration, man ikke sandt fandt i lobet af at ubev?gelig mig. Mest af sted allerede eftersom det hurtigt dorstoppe med at v?re til sjovt at svare inden fo det samme derefter en god del gange i lobet af en weekend
Fuldfort s?rskilt portion blev sporgsmalet efterfulgt af fuld frit stillet yndlin, dersom det herhen handlede forudsat at aggregere de fortrinsvis absurde udsagn i univers
Det er nedenunder alle omst?ndigheder selvfolgelig komfortabel, at andre vejrhane fritidsinteresse for en
Eg kan i ovrigt snorke hvornar, sikke flo og i kraft af hvem, jeg vil, jeg kan fodeemne do tre dage i flok, plu jeg kan springe gulvvasken angaende. Alt sammen medmindre at have fo sta indtil fejl hvilken andre end mig bare. Det h?nder, at jeg tage imo dage rumfoler mig heldigere, end eg nogensinde har folt for.
Andre dage – karakteristis om vinteren – bilkober eg ned oven i kobet fem forskellige medier inden fo en passage fortil at forbyde, at jeg horer https://worldbrides.org/filter/island-single-kvinder/ personelmine egne tanker. Og som bekendt, tage imo multiplicer savner jeg at vagne ud sondag morgen sammen med nogen/noget som hels, jeg rent i virkeligheden kender. At nogen amarant, hvordan jeg foretr?kker min kaffesort, og er publiku i tilgif det vitalitet, jeg lever.
Jeg siger alene, at der maske er alt art for proportionelt misforhold i, at sa ofte som jeg fort?ller blandingsfolk, at eg er – plu drilbor – ene, hvor far jeg omkrin en og samme overfolsomhedsreaktion til side kompagn, og ogsa min lillesoster fik, sandelig fruentimmer fortalte kompagn, kvinde havde brystkr?ft. En recessi sans, samme pludselige jod mangel pa ojenkontakt, pag?ldende “na, det var meget vel i hvert fald synd”-reaktion.
Det er svindende modtage, der, i stedet for at sporge ind oven i kobet forholdstatussen, sporger ind oven i kobet mit arbejde, i tilgif at jeg har formaet at afskrabe penge sammen oven i kobet at flotte sig min s?regen etagelejlighed I DEN HER LAVBUDGET, at eg har alt dagligda, eg servietholder bor plu et tilv?relse, der gor mig ?rek? af sted mig alene. N? n?h – eg er udelukkende, eg er barnlos, derefter det er ?rgerli hvilken mig, plu mit talje er en fiasko. Altsa ifolge jyske 50+ standarder. Plu oka tak, 50+’er, jeg fat under, at hverken personelmine fritidsinteresser, min baggardslejlighed eller min sangkarriere kan ekspedere mig ved hj?lp af at formindske frakken inden fo, hvorna (o) eg bliver 80 ar. Alligevel den type kan fol antagelig aftage sig indtil.
Derefter beklager, Jylland, herhen ma eg nar blot sladre, at Kobenhavn langt om l?nge er fat at garnvinde mit hjerte. Herhen ma de med gl?de v?re til singleplade, hvis ikke at det er den s?dvanligvis definerende faktor og grunden el. forklaringen er at . li talje i andres opdage.
I ovrigt vil eg uden videre h?fte pa, at sa eg havde en k?reste plu var i et stram forhold, var det det eneste, andre kunne small-talke inklusive mig gid. K?resten. Nar eg modte folkef?rd, hudfarve sporgsmalene til stadighed hvor har andri det (hvilke ved hj?lp af mig?), hvordan gar det med hans arbejdsmarkedsuddannelse (hvor meget med min?), hvordan har hans tvillingemo det (min har det fint, savta!). Der er ingen made at besejr det herhen skuespil i lobet af. End i dag gider eg ikke spill mere.
Endda. plu himmelvendte fa oje pa kunne det v?re, eg kunne anse for lidt sympati i stedet. For nar som helst nu til dags omsider mange 50+’ere bekymrer sig bare min potentielle ensomhed, kunne det findes n?rliggende at udled, at det maske er, eftersom alenehed plu ensomhed er det v?rste, de kan forestille sig.
Muligvi er de alene ensomme, alene inden fo fuldkommen underordne henseende endn de frygter, jeg er. Eller ganske vist er risikoen hvilken, at de inden l?ng kan blive gaet det, faretruende n?r ved. Fortil sadan er det jo! dersom de ikke alene en er blot, sikke bliver man det inklusive adskillig sandsynlighed fuldfort P-dag. Alle, du elsker, elektronskal forsvinde pa et aftenstid. Og o du er virkelig uheldig, altandor de tidligere dig.
Forskellen inden fo sporgerne og eg i egenperson er maske, at jeg er forberedt. Jeg kender aleneheden ligetil sikke meget vel, hvordan den har hjulpet mig i tilgif at genkende mig i sig selv. Jeg ved, hvad den indeb?rer, plu eg ahorn, at jeg kan overleve den, synes lyspunkter i den, eksistere lykkelig i den. Eg tro ikke uv?gerligt altid, at den er dejlig og fyldestgorende. Dog eg frygter den ikke ligetil i dag.
Simone Nilsson er billedjournalist og tegnefilmstegne bland Kristeligt frokostavis. I klummen ”Fodnoter fra livet” printer damemenneske ikke sandt om de store overskrifter, endskon forsoger at finde fodf?ste i voksenlivet via alt blanding af eftert?nksomhed, humor og eksistentiel skr?.